Højskolens forstander, Erling Joensen, står for den daglige ledelse og det pædagogiske ansvar. Han er ansat af højskolens bestyrelse, der består af syv medlemmer, som er ansvarlige for den overordnede ledelse af højskolen og højskolens økonomi.
Bestyrelsens medlemmer er valgt af skolekredsen “Netværket – Viborg Idrætshøjskole”, der er højskolens øverste myndighed og består af godt 400 medlemmer. Netværket er åbent for alle.
Viborg Elever, er højskolens Elevforening.
Foreningen arrangerer hvert år elevmøde for alle gamle elever og et stort gymnastikstævne, hvor tidligere elever kan deltage med deres gymnastikhold.