DSC 0115
Downhill Skiing FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Ski & snowboard

Idrætsfag

Du kan vælge faget Ski og snowboard på højskoleopholdet, der starter i januar.
I løbet af foråret vil der være mulighed for forskellige skiture.

Ski på Forårshold

Vi træner, øver og udvikler os på en række forskellige områder. Vi træner på Skikes (rulleski), skøjtetræning på en stor udendørs skøjtebane i Viborg, ishockey, fysisk træning, bar-mark træning, træning på inliner og meget mere. Alt sammen udviklende træning for din ballance, styrke og koordination!

Som elev på Forårshold kan du komme på flere skirejser.

Vi forbereder dig til masser af eventyr i det hvide element! 
Hvis du vælger “Ski & snowboard”, kommer du til Canazei allerede i uge 5.

Den obligatoriske studietur for alle elever, er en skitur, som går til Hafjell i uge 11. 
Ski- og snowboardelever ankommer fem dage tidligere end de andre, og får dermed en ekstra uge på ski!

Ski på Efterårshold

På Efterårshold, er det ikke muligt at vælge faget Ski & snowboard, men som elev på Efterårshold kan du stadig komme på en skirejse til Hintertux i uge 46.

Turen byder på forskellige workshops, som vil udvikle dine evner på ski eller snowboard. Udover alle de fysiske udfordringer, så indeholder undervisningen også teori om skiløb, sikkerhed, udstyr, videoanalyse af dit skiløb og undervisningspraktik.
Formålet er, at du skal blive en endnu bedre skiløber/snowboarder.

I de uger vi er afsted i sneen, vil vi også bruge tid på fejlretning via video, øvelser i sikkerhed ved kørsel i offpiste og meget mere.
Læs mere om hvad der sker på rejserne!

815X1080 Rejser Ski
1920X1080 Skirejse Ungdomsrejse Højskole Rejse
Ski2
Skitur Fo18 (6)

Skilærer, eller underviser i en skiklub?

Som ski-elev på Viborg Idrætshøjskole har du mulighed for at forberede dig som skiinstruktør.
Hvis du har mod på det, bliver du forberedt til at kunne undervise dine højskolekammerater når hele skolen tager på ski i Hemsedal i Norge i uge 11.

Hvad koster det?
At vælge ski-faget koster lidt ekstra og prisen afhænger af, om du skal med på en ski-rejse med forårs- eller efterårsholdet.
Beløbet opdeles i to rater og den første rate skal betales inden start på højskolen.
Det vil du modtage information herom ca. en måned før kursusstart.