815x1080 Vinterbadning
Person Pin FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48(1)

Elevportrætter

Her kan du møde tidligere elever, som fortæller om deres ophold på Viborg Idrætshøjskole.

Sara Bank Kirk

"JEG TRIVES HELT VILDT GODT I DET - DET ER JO OGSÅ DERFOR JEG ER VENDT TILBAGE"

Interview med Sara Bank Kirk, elev Efterår 2022 og Forår 2024

Mit navn er Sara, jeg er 22 år, og er pt. i gang med mit andet ophold på Viborg IH. Inden jeg påbegyndte mit første ophold i efteråret 2022, arbejdede jeg med lidt forskelligt – bl.a. i en børnehave og i et barselsvikariat på en friskole. På et tidspunkt fik jeg behov for, at der skulle ske noget andet, og da jeg altid har dyrket en masse sport, besluttede jeg mig for at tage på idrætshøjskole. Jeg har ikke specialiseret mig inden for en bestemt sportsgren, men har altid godt kunne lide at prøve en masse forskelligt, så en idrætshøjskole virkede som det oplagte valg. Jeg var til en rundvisning på Viborg IH, og synes at der var nogle helt vildt fede rammer. Både faciliteterne, men særligt også skolens beliggenhed ned til søen med udsigt over Viborg by, som bare er så hyggelig og smuk. Det virkede bare helt perfekt og kunne ikke blive meget bedre, så jeg tilmeldte mig et ophold det kommende efterår. 

Skolen lever i den grad op til mine forventninger. Her anden gang vidste jeg jo godt hvad jeg gik ind til, men første gang var det helt nyt. Jeg havde hørt fra andre, at det ville være sådan lidt efterskoleagtigt, uden helt at være det. Men for mig er det meget, meget mere end det. Nok fordi vi er lidt ældre og har selvbestemmelse med rigtige mange ting. Der er frihed under ansvar, og det er rigtig fedt.

Jeg synes at skolens faciliteter er vildt fede, og der kommer hele tiden mere til. Siden mit første ophold og til nu, er der bl.a. blevet bygget endnu mere på klatrevæggen ovre i hallen. Der bliver virkelig gået op i, at det er noget lækkert udstyr vi har. Det er jo en gammel skole, men det har noget charme, synes jeg, og der er noget hyggeligt over det. Men i og med at vi dyrker så meget sport, så skal tingene jo også være i orden – og det er de bare. 

Personligt har jeg det hammer godt med mange af underviserne her på skolen. Jeg snakker rigtig godt med de fleste af dem – men naturligvis er der nogle man har mere kemi med end andre. De er virkelig engagerede og gode til f.eks. at sætte sig sammen med os i Valhalla og hyggesnakke. Det bliver mere end det der typiske lærer-elevforhold. De vil os virkelig – de ånder og lever for det her. Lærerne gør også rigtig meget for at få hele flokken blandet, og er i høj grad med til at forme det sociale liv på skolen. Jeg forestiller mig, at det kan veksle en del fra elevhold til elevhold, men generelt synes jeg, at vi bliver tætte meget hurtigt – men vi bor jo også sammen alle sammen. 

Undervisningen er også en stor del af sådan et højskoleophold her. Jeg har været vildt glad for mine valg af fag. Jeg har valgt noget forskelligt i alle semestre på begge mine ophold, for jeg kan godt lide at prøve det hele af. Det er jo forskellig hvad man godt kan lide at lave, så det er fedt, at der er så mange muligheder. Både indendørs- og udendørs sport, men også alt det kreative. 

Maden på skolen er også virkelig lækker. Mange har nok prøvet noget lignende fra efterskole, men det er altså lidt en anden liga vi kører med her. Der er altid en masse sunde muligheder – lækre salater, vegetarmad og fisk. Generelt er udvalget meget varieret, og så er det lækkert, at det altid er hjemmelavet. 

Jeg er jo et højskole-menneske helt ind til knoglerne. Jeg trives helt vildt godt i det – det er jo også derfor jeg er vendt tilbage. Jeg savnede det helt vildt. Det var faktisk ikke planen, at jeg skulle have et ophold mere. Jeg var jo taget hjem igen, og arbejdede på fuldtid i en vuggestue, mens jeg ventede på at mit studie skulle begynde. Men så startede min bror på højskole, og jeg blev simpelthen så misundelig, og ja, så skrev jeg mig op igen. Og det er jeg helt vildt glad for. 

Mit første ophold var om efteråret, og nu går jeg her om foråret – og det er der nogle klare forskelle på. Først og fremmeste årstiderne, og dermed også vejret. Om efteråret starter vi jo med at være udendørs rigtig meget af tiden og om foråret slutter vi af med det. Vi laver en masse aktiviteter og spiser frokost udenfor, og jeg synes det var ekstremt fedt at begynde sit ophold med det. Det kan selvfølgelig også noget det der med at starte indendørs som vi gør om foråret, hvor vi bl.a. hygger i sofaen og ser film eller spiller brætspil – det er også hyggeligt, men bare noget helt andet. På efterårsholdet er vi ofte også lidt færre elever. På mit første ophold var vi 130, nu er vi 180. I de første par uger af mit nuværende ophold kunne jeg godt mærke, at vi var flere mennesker. Der går altså lidt længere tid før man lærer alle navnene – også selvom skolen er god til at få rusket op i det hele og sørge for, at man kommer rundt og møder alle. Men når man så først er i gang, så er der jo ikke nogen, der kan undværes. 

Jeg tror det er lidt op til den enkelte om man foretrækker forårs- eller efterårsopholdet. Jeg vil klart bare sige ”tag på højskole” – om det så er forår eller efterår, betyder i det store hele ikke så meget. Men jeg ser i hvert fald ingen grund til at man venter på forårsopholdet, for efteråret kan altså også noget virkelig specielt. Det at man er lidt færre og at opholdet også er lidt kortere, gør at det hele bliver en smule mere intenst. Alle ved, at vi ikke har uanede mængder af tid, så alle er meget opsatte på at få mest muligt ud af den tid man har. 

Generelt vil jeg anbefale alle at tage på højskole. Man møder så mange forskellige mennesker, og man har virkelig mulighed for at udvikle sig. Vi bor jo så tæt, at man er nødt til at være rummelig og møde folk med et smil. Man lærer også lynhurtigt at sige godmorgen og godnat til alle man går forbi på gangen – om det er ens bedste kammerat eller ej. Den rummelighed vil jeg helt sikkert tage med mig videre i livet. 

Sara Bank Kirk 1080 2

Julie Riis

JEG SKULLE DA PÅ HØJSKOLE ALLIGEVEL - SÅ VAR MINE SABBATÅR LIGESOM FULDENDT!!
Interview med: Sille RIIS, født 1999, elev Forår 2023.

Jeg har holdt sabbatår siden 2019, hvor jeg blev student. Mine sabbatår har været fyldt ud med arbejde i Danmark, Norge og Lissabon. Her har jeg fået set lidt af verden og mødt en masse skønne mennesker. Lige op til højskoleopholdet har jeg været gast på en båd i Filippinerne og i Fransk Polynesien - sammenlagt 6 uforglemmelige måneder.

Siden jeg blev student har jeg altid sagt, at jeg ikke skulle på højskole. Folk sagde, det er ligesom at gå på efterskole, bare med meget mere frihed - men min tanke var: Jeg har gået på efterskole og haft ’the time of my life’, så jeg ville hellere bruge pengene på at rejse. Dog har jeg aldrig helt kunne glemme tanken om, hvor fedt det egentlig ville være, så et halvt år før opstart besluttede jeg lidt spontant, at jeg skulle da på højskole alligevel - så var mine sabbatår ligesom fuldendt!

Jeg har hele mit liv elsket at gå til gymnastik, men har ikke prioriteret det igennem mine sabbatår. Så jeg savnede at lave gymnastik, men omvendt ville jeg ikke kun dyrke den sport, jeg er vant til - jeg ville gerne prøve en masse nyt. Viborg Idrætshøjskole tilbyder gymnastik og dans samtidig med en masse andre fede idrætsfag, heriblandt flere vandsportsfag, som jeg virkelig også synes er for fedt!
Derfor endte mit valg af højskole på Viborg Idrætshøjskole.

Det, jeg gerne ville opnå med mit højskoleophold, var at få dyrket en masse sport, få nye fede bekendtskaber og udfordre mig selv - samtidig et lille ønske om at genleve noget der lignede mit skønne efterskoleophold.

Jeg har virkelig nydt de fag, jeg har haft her på højskolen. Jeg har udfordret mig selv med nye sportsgrene, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor fed en kajak er - jeg har sejlet kajak før, men alligevel aldrig troet, at jeg kunne spille kajakpolo, lave grønlændervending eller surfe i den!

Omvendt har jeg også udviklet mig indenfor de fag, som jeg i forvejen har dyrket en masse af. Så selv om valget af fag ofte har været svært, for hvad skulle man lige vælge, har jeg overordnet set været virkelig tilfreds med mine fag, som har været med til at danne rammen for en lækker hverdag her på Viborg IH.

Det sociale liv
’’Kloden har mange forskellige slags’’ - det får man virkelig et indblik i, på højskole. Der er så mange forskellige, men skønne mennesker derude. Så, et halvt år på højskole, 24 timer i døgnet - klods op og ned af hinanden, bekræfter virkelig en i, at der er et fællesskab for alle derude! At vi så samtidig, trods forskelligheden, kan bære et fællesskab, hvor ’’jeg bli’r til OS’’ er en fantastisk oplevelse og noget man længe vil huske og mindes med smil.

Maden
Maden er sindssyg lækker! Det er virkelig god, sund og varieret kost, vi får her på Viborg IH! Der er traditionelle, men også kreative måltider, og køkkenet har flere gange præsenteret retter, som i hvert fald jeg selv, aldrig har prøvet før!
- Og så har man jo også muligheden for at ønske sin livret, hvis man er så heldig at have fødselsdag, mens man går her! ;)

Faciliteter
Viborg IH har virkelig mange faciliteter, som de kan tilbyde deres elever. Det handler som elev om at slå fantasien løs og skabe de fedeste oplevelser. Jeg tror lidt, at man som elev glemmer, hvor privilegerede vi egentlig er, at have en klatrevæg, beachvolleybane, shelters, svømmehal, idrætshal, discgolf, springsal, træningsrum, en masse brætspil og et bådhus fyldt med kajakker, SUP-board og kanoer og en sø - alt sammen lige i baghaven. Det er farligt at vænne sig til! ;)

Jeg har faktisk taget det lidt for givet at bo et halvt år med udsigt over højskolens flotte have, Søndersø og Viborg by - Viborg IH har virkelig en dejlig placering. Flot natur og kun kort til byen til en øl eller is.

Underviserne
Nu kommer jeg lidt til at lyde som en kæmpe fedterøv, men det har jeg jo ikke rigtig nogen grund til at være mere. Men jeg synes virkelig, der er nogle helt fantastiske undervisere på stedet! De har alle dét tilfælles, at de virkelig brænder for deres fag og med glæde deler ud af deres begejstring, som smitter af på os andre. Sagt med det største glimt i øjet, har de hver deres kendetegn og lille særhed eller to, der bare gør dem til utrolig sjove, søde og behagelige mennesker - men hvem har ikke også det?

Dagligdagen og fagene
Aldrig har en mandag gået så hurtigt - det daglige program er fyldt med lærerig undervisning, god mad og råhygge med vennerne. Man hører ofte sætningen: ’’I dag skal jeg tidligt i seng’’, men pludselig er dagen omme, det er blevet sent - tiden er fløjet af sted, og så endte det vist ikke så tidligt alligevel.

Gode råd til andre
Jeg synes, at skolen har skønne faciliteter, engagerede lærere og et fantastisk miljø - alle tiders rammer for at indgå i et større fællesskab, afprøve nye sportsgrene, lære dig selv bedre at kende og ikke mindst at få venskaber for livet, som du kan dele alle de dejlige minder med!

Jeg vil helt klart anbefale at udfordre sig selv i valget af sine fag, så man prøver noget helt nyt. Hvem ved - måske man finder sit nye talent. Omvendt vil jeg også anbefale, at man samtidig dyrker noget man kender, så man også mestrer og får dyrket noget man elsker.

Hverdagen er virkelig skøn på højskolen, men skønnere er de rejseuger/temauger der kommer i løbet af højskolen. Skolen udbyder nogle vildt fede rejser - nøj, hvor havde jeg svært ved at vælge! Rejserne, temaugerne, linjedagene og de gennemførte weekender, der var planlagt, er virkelig dem, man husker!

Julieriis

Sille Marie Burchardt Mundt

JEG VILLE GERNE UD AF MIN EGEN COMFORTZONE – OG DET KOM JEG!
Interview med: Sille Marie Burchardt Mundt, født 2002, elev Forår 2022

Jeg har været i gang med mit sabbatår, og inden jeg startede på Viborg IH arbejdede jeg en smule, og jeg var ude at rejse. En måneds tid inden højskoleopholdet kom jeg hjem fra Tanzania, hvor jeg havde været frivillig på et børnehjem i 2½ måned – her underviste jeg børnene i engelsk og matematik.

Siden min storebror var på højskole, har jeg været klar over, at det også var noget som jeg ville. Mit behov for at rejse var stillet, og jeg ønskede ikke at bruge resten af mit sabbatår på at arbejde – jeg var klar til at udfordre mig selv på nye og spændende måder, hvor jeg vidste, at det ville give mig oplevelser for livet.

Inden jeg tog på højskole troede jeg, at jeg ville gå all-in på gymnastik – det havde faktisk været planen i nogle år. Da jeg endelig tog mig sammen til at tilmelde mig, opdagede jeg, at der var ventelister på stort set alle højskoler og jeg valgte at skrive mig på ventelisten på flere højskoler. 
Egentlig var Viborg IH bare et sikkerhedsnet til at starte med, men endte faktisk med at være min første prioritet på grund af det massive og varierede fagudvalg samt de vildt lækre faciliteter. Jeg blev klar over, at jeg ikke ville blive stillet tilfreds med kun at lave gymnastik på mit højskoleophold – jeg ville i virkeligheden bare prøve en masse nyt.
Heldigvis var Viborg IH også en af de første højskoler, der kunne tilbyde mig en plads.

Det jeg gerne ville opnå med mit højskoleophold var, at jeg gerne ville ud af min egen comfortzone. Jeg er et kæmpe tryghedsmenneske og det er ikke lige alt jeg tør give mig i kast med, fordi jeg er bange for at være dårlig til det. Målet med mit højskoleophold var at prøve så meget som muligt, uden at bekymre mig om, hvor dygtig jeg nu var til det. Derudover havde jeg haft en lidt uheldig efterskoleoplevelse, hvor jeg kom til at trække mig meget tilbage på mit værelse, fordi det var et hårdt miljø at være i. Derfor var højskolen også en mulighed for at bevise overfor mig selv, at jeg er blevet ældre og mere udadvendt med årene, og at jeg ikke skal definere mig selv, som det barn jeg var i efterskoletiden.

Jeg har været ENORMT glad for stort set alle de fag jeg haft. Især idrætsfagene har været upåklagelige – jeg nåede endda at have 9 forskellige idrætsfag i løbet af mit ophold. Der var en god blanding af hårde idrætsfag, hvor man virkelig kunne brænde igennem, og fag, der var lidt mindre fysisk krævende, men mindst lige så fede! Det eneste fag, jeg ikke var glad for var genbrugsglæde, selv om konceptet var virkelig godt, var undervisningsformen ikke så god og jeg føler ikke, at jeg fik ret meget ud af det. Mine yndlingsfag har været Rytmisk gymnastik og dans, OCR og Surf-kajak fordi undervisningen bare var helt vildt god!

Jeg synes, at vi havde et elevhold, hvor der blev taget helt vildt meget initiativ til alle mulige slags aktiviteter uden for det lærerne planlagde. På trods af, at der var en del gruppedannelse, hvilket jo til en hvis grad er uundgåeligt, så føler jeg oprigtigt, at alle heppede på hinanden og var sindssygt gode til anerkende og respektere alle.

Maden var helt fint – nogle dage var selvfølgelig bedre end andre, men jeg gik aldrig sulten fra måltiderne. Det var generelt sund og varieret kost og jeg glædede mig til måltiderne.

Skolens faciliteterne er bare i top. Der er alt, hvad man kan drømme om, og der var stort set altid mulighed for at bruge dem i fritiden. Der var mulighed for alt  - lige fra en svedig cykeltur i Spinningslokalet til en klatretur på Bjerget. 
Det gjorde hele forskellen, at der var så mange faciliteter til fordybelse - det gjorde, at man fik ekstra meget ud af fagene.

På trods af at skolen, i hvert fald hovedbygningen, havde set bedre dage - måske engang, hvor sengene knirkede knap så meget, så har det aldrig gjort mig noget. Jeg synes skolen har både sjæl og charme, selv om den er lidt slidt i nogle af hjørnerne. Skolens beliggenhed er bare upåklagelig - at have Søndersø ved siden af var en kæmpe fornøjelse, som vi har brugt rigtig meget. Det var perfekt at have både skov og by ved siden af - og sikke en udsigt vi fik lov at have! 

Underviserne gør i høj grad højskolen til det højskolen er. De sætter stemning, rammer og tryghed. Udover at være udadvendte, sjove og gode til leg, så er de mindst lige så dygtige til deres fag - ekspertise manglede der i hvert fald ikke!

Jeg er generelt en person, der holder af skema og rutine, så at der var et fast dagligt program fungerer helt vildt godt. Måltiderne lå på gode tidspunkter, når man altså lige vænner sig til aftensmad kl. 17.30. 
Blandingen af Eksistensfag, Håndens fag og Idrætsfag var virkelig god. Derudover er linjedagen om fredagen helt vildt genial. 1½ time kan en godt være for lidt tid til et fag, så at have en hel dag til at fordybe sig, var utrolig meget værd - selvfølgelig også når det gav mulighed for at tage ud af huset.

Viborg IH lever 100% op til mine forventninger og har sågar også overgået dem - mest fordi højskolen stillede rammerne til at overgå mig selv. Uanset hvad man er til af idræt, er der altid noget for en og helt sikkert også noget nyt, som man kan udfordre sig selv med, så jeg vil helt sikkert kunne anbefale Viborg IH til andre.

Jeg er lært en ting eller to om mig selv - både noget personligt om, hvor mine grænser går, men også indenfor idrætten har jeg fundet ud af, hvad jeg virkelig synes, der er fedt at lave - den viden tager jeg selvfølgelig med mig videre ud i livet.

Hvis jeg skal fremhæve nogle fag, vil jeg helt sikkert anbefale OCR, som det første. Det er ikke et fag, der er let at finde træningsmuligheder for i resten af landet, og det er en unik følelse af fællesskab, som man oplever i det fag. 
Derudover ville jeg også anbefale et af kajakfagene eller SUP - især hvis det ikke er noget man har prøvet før - det slår bare alt at befinde sig ude på søen eller havet.

815x1080 rough'n tough

Anders Munch Nielsen 

10 måneder på højskole og efterfølgende ansat som underviser
Anders Munch Nielsen, født i 1994 og opvokset i Horsens, boet år i Århus, hvor han studerede fysioterapi. Anders var elev på Viborg Idrætshøjskole i Efteråret 2017 og Foråret 2018.

Hvorfor højskole?
Der skete en stor omvæltning i mit liv, som fik mig til at indse, at alt det jeg troede jeg ville, ikke var det jeg i virkeligheden havde brug for. Jeg kom igennem en periode, hvor jeg følte mig alene og jeg var ikke glad for at være i det jeg var. Jeg havde Brug for nyt perspektiv og godt fællesskab, derfor søgte jeg på højskolen. 

Hvorfor Viborg Idrætshøjskole?
Min beslutning om at tage på højskole var meget impulsiv og spontan, faktisk truffet i løbet af få minutter, men jeg har ikke et eneste sekund fortrudt det. Nu har jeg gået her sammenlagt i 10 måneder, og det har været den bedste tid i mit liv.

Hvad vil du gerne opnå, under dit ophold?
Mit største ønske er at skabe livslange relationer til venner og veninder. Derudover vil jeg gerne opnå en mere klar idé om, hvad meningen med livet kan være, og hvad det egentligt er man gerne vil have skal give livet mening fremover.
Man bliver inspireret af undervisere og andre elever til, hvordan man hver især opfatter livet. Jeg vil rigtig gerne have en masse sjov med idræt og lære at slappe af i ”normale” trænings omstændigheder. Jeg har hele mit liv dyrket eliteidræt, og der er højskolen virkeligt god til at lade dig slappe af og nyde idrætten for idrætten og ikke for præstationen.


Hvad synes du om de fag du har valgt?
Jeg er helt vildt begejstret for springgymnastik, som jeg aldrig før havde prøvet. Til at starte med holdt jeg mig en del til de fag jeg vidste noget om i forvejen, men undervejs har det ændret sig, og nu synes jeg det er mega fedt at udfordre sig selv og gøre noget unyttigt og noget man aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at man skulle lave.
Det fedeste ved det hele er; at uanset hvilke fag man vælger, så får man en underviser, som brænder for det fag 300% – det smitter af! Lærerne på stedet er så dygtige og så nørdede omkring deres ting at man nærmest kan komme til at holde af alle fag, man beskæftiger sig med.

Hvad synes du om at gå på Viborg Idrætshøjskole?
Det sociale liv er noget helt særligt. Jeg har også gået på efterskole, men højskolen kan noget helt særligt. Alle der er på stedet er der fordi de har lyst. Man har lyst til at komme hinanden ved, og rummet til samvær er der. Højskolen sætter virkeligt rammerne op omkring frihed – det er et sted hvor man aldrig er alene, og et sted man kan skabe noget livslangt.

Maden
Maden er sund og varieret. Den er frisklavet og inspirerende til når man selv skal ud og lave sin egen mad en dag. Den bliver altid serveret med et smil. Der er mulighed for 6 måltider hver dag, hvilket er super lækkert, så går man aldrig og er sulten. Personalet er gode til at tage hensyn til særlige diæter og kommer altid op med et lækkert alternativ. Jeg vil sige at køkkenet forkæler deres gæster.

Faciliteter
Faciliteterne fejler bestemt ikke noget. Hvis man har en smule fantasi, så findes der ikke den ting du ikke kan lave – alt er muligt. Skolen er, fra ende til anden, en legeplads for idrætsudøvere.

Skolens fysiske rammer og beliggenhed
Højskolen er jo beliggende på en lille bakke med udsigt til Søndersø og Viborg by. Lige rundt om skolen er skovområder. Man skal i bogstaveligste forstand bare gå ud af døren for at være i naturen. Her er dejlig fredeligt men dog alligevel kort afstand til indkøbsmuligheder og byliv.

Det daglige program
Tiden på højskolen flyver afsted. Man starter med morgenmaden lidt over 7, og før du har set dig om er dagen gået, og du har haft det godt. Det er som at stå op, og så bare vide, at man skal lege en hel dag med sine bedste venner; en kæmpe fest!

Underviserne
Underviserne er dem, som virkeligt sørger for at bygge skolen og kulturen op. De planter, på meget intelligent vis, idéer og tanker i vores hoveder, så man får lyst til at være den bedste udgave af sig selv. De er topdygtige og meget professionelle. I undervisningen er der altid en løs og god stemning, men også med en antydning af seriøsitet, så man lærer ufatteligt meget.

Lever højskolen op til dine forventninger?
Helt sikkert! Viborg Idrætshøjskole ER stedet hvor drømme bliver til virkelighed. Om det gælder venskaber, personlig udvikling eller idrætslige præstationer, så kan stort set alt indfries, hvis man husker at medbringe lysten til at arbejde hårdt. Jeg vil til enhver tid anbefale folk, i alle aldre, at tage et ophold på Viborg Idrætshøjskole. Der er noget at lære for alle, så det er bare et spørgsmål om at udvide sin horisont.

Hvordan kan du bruge det du har oplevet på højskolen, i dit videre forløb og senere i livet?
Jeg har helt sikkert lært at værdsætte andre menneskers nærvær, og være et mere rummeligt menneske. Derudover har jeg lært en hel del om mig selv, hvilket gør det nemmere for mig at vælge, hvad der skal ske videre i livet.
Jeg ved nu, hvilke kvaliteter jeg besidder. Jeg ved, hvordan jeg har lyst til at arbejde sammen med andre.
Jeg har givet mig selv en god chance for at vælge rigtigt videre i livet. Jeg er overbevist om, at mit ophold på højskolen pynter på mit CV.

Kan du anbefale bestemte fag til andre? Hvis ja, hvilke og hvorfor?
Jeg tror ikke jeg kan anbefale noget bestemt. Jeg vil dog helt sikkert opfordre til at vælge noget man aldrig har prøvet før, eller man aldrig havde forestillet, sig at man kunne. Det kan virkeligt give et friskt pust til livet at gøre noget nyt og anderledes.

Har du noget særligt du gerne vil fremhæve omkring dit ophold på højskolen?
Der er de fedeste muligheder for at få nogle uforglemmelige rejser. Der er et forskelligt udbud af ture, hvor alle vil have et eller flere specifikke idrætsgrene som udgangspunkt. Jeg må især fremhæve dykkerturen og skituren. Det er to helt vildt fede ture, men også to forskellige måder at være aktiv på.
Samtidigt med idrætten lærer man  også en del om lokalområdet både kulturelt og historisk.

Efter endt de to ophold på Viborg Idrætshøjskole, fik vi fornøjelsen af Anders som underviser i et års tid . Nu starter et nyt eventyr til søs, hvor vi glæder os til at følge ham. 

IMG 9863

Mateus Poltronieri Pereira 

Meet Mateus Poltronieri Pereira from Brazil.
23 year old and student in the Spring 2018.

What were you doing before you became a student at Viborg IH?
I was in college, studying physical education.

Why did you choose to join a Folk High School course?
Being an exchange student has always been a dream but I was not really searching for an exchange opportunity. One day a Professor in college said she had the perfect opportunity for me and told me about Viborg IH and how it worked. In Brazil we don’t have anything like a Folk High School, so I didn’t know for real what I was coming to until I got there. But from what I could read and see on the internet, I didn’t think twice. It was very different from everything I had ever been a part of, but in a very good way.

Why did you choose exactly Viborg IH?
When my Professor told me about Viborg IH, and I took a first look at the website, I freaked out instantaneously. I understood what the school was all about and it was exactly what I wanted, and even better than I could ever dream of. I love sports, I love nature and I love being around people. Viborg IH was all of theese together with the opportunity of learning about a different culture, practicing English and trying to learn a new language. I heard that there was another school in Denmark but it was more about Gymnastics, so I had no doubt Viborg IH was where I should go to. And it was indeed!

Skitur Fo18 (79)[2] (1)

Vilhelm Lindbjerg Lange

JEG UDVIKLEDE MIG SÅ MEGET PÅ SÅ MANGE PUNKTER – OG UNDERVISNINGEN ER VERDENSKLASSE!
Interview med: Vilhelm Lindbjerg Lange, født 2003, elev Forår 2022

Inden jeg startede på Viborg IH arbejdede jeg som Event-mand, men da mine søskende lige havde været på højskole og anbefalede det til mig, tilmeldte jeg mig et højskoleophold – jeg havde heller ikke fået nok efterskole, så det kunne jeg få lidt mere af på højskolen.

Grunden til at jeg valgte Viborg IH, var fordi jeg havde hørt om skolen gennem mine søsters venner, og de solgte den bare mega godt. Jeg kunne også godt lide, at højskolen har så mange forskellige fag, som man kan vælge imellem.

En af de ting jeg gerne ville opnå med mit højskoleophold var at udvikle mig både socialt og fysisk – og jeg fik fuld valuta for pengene, for jeg har udviklet mig på så mange punkter!

Hvis jeg skal fremhæve nogle af de fag jeg blev mest glad for, at var det klatring og kajak. 
I faget Klatring var det især de kompetente lærere, som bare brænder for at lære fra sig. Derudover har højskolen nogle unikke faciliteter med en god indendørs klatrevæg og ”Bjerget” udenfor – det finder man ikke på andre højskoler…
I Kajakfaget kan jeg igen fremhæve lærerne – de er eksperter på hvert deres område, så man får undervisning af de bedste indenfor hvert fag. Derudover var der også nogle fede kajakture, bl.a. til Norge, hvor man rigtig kan udfordre sig selv i fos-kajakken.

Generelt er det bare fedt at være på Viborg Idrætshøjskole:
- Folk er mega åbne og søde.
- Maden er af høj kvalitet og der er altid meget forskelligt, og vildt lækkert, at vælge imellem.
- Faciliteterne er helt i top – jeg synes ikke, at man kan finde noget bedre andre steder.
- Skolen ligger helt fantastisk med både skov og sø i baghaven, mens der stadig ikke er langt ind til Viborg by.
- Jeg elskede mine undervisere, som alle brænder for at lære fra sig.
- Det daglige program og fagene var rigtig godt sat sammen, men der var også tid til fritid, så der var tid til at være sociale udenfor undervisningen, og man selv kunne finde på nogle ting at lave.

Mit ophold på Viborg IH levede fuldstændig, og mere til, op til mine forventninger, så jeg kan kun give en kæmpe anbefaling til andre, om at tage et ophold på højskolen – man skal selv opleve det!

IMG 7441 2