MTB
Få et Adrenalin-kick på mountainbike!
MTB er en god blanding af høj puls, stejle udmarvende bakker, tekniske nedkørsler, adrenalin og store smil!
Kompetent MTB-undervisning
Vi starter ud med en introduktion til cyklens opbygning og udvikler de grundlæggende køreteknikker frem mod et færdighedsniveau, der gør dig i stand til at håndtere de fleste af skovens udfordringer.
Du bliver udfordret i det kuperede terræn omkring skolen, af de andre fra holdet og dine egne grænser.
Udover den fysiske og tekniske træning, giver undervisningen et indblik i træningslære, ernæring og mange andre relevante teoretiske emner.
Du kan medbringe din egen mountainbike og hjelm eller låne højskolens MTB og hjelme.
Her får du optimale MTB-forhold - Viborg er hele tiden i udvikling indenfor MTB-området og har de fedeste single-tracks bare 100 meter fra skolen.
OBS. Der tages forbehold for ændringer af fagene, da der hele tiden kommer nye fag til, og nogle fag ændres eller lukkes ned. Ligeledes kræver det et minimum antal elever, før vi kan realisere et fag.
Hvis der er fag, som er meget afgørende for dig, eller noget du er i tvivl om, så kontakt os endelig på tlf. 8667 2011.